Identity & Access Management (IAM) omtales også som central brugeradministration og provisionering. I de senere år har dette område oplevet store vækstrater. Bevæggrundene er mange, men de tager typisk udgangspunkt i voksende kompleksitet i brugeradministrationen og stadig stigende revisionskrav - herunder kravene til overholdelse af diverse regulativer.
Mange softwarehuse har udviklet gode IAM-løsninger. De organisationer, der har brugt flest ressourcer og opnået de dårligste resultater, er kendetegnet ved, at de har valgt produkt, FØR de har analyseret og afklaret deres behov.
IT InterGroups erfaringer er, at IAM er kendetegnet ved, at procesarbejdet udgør 80%, mens selve teknologien repræsenterer 20% af den samlede løsning. IT InterGroup har 100% disciplinforståelse og kan derigennem overskue komplekse og komplette IAM løsninger. IT InterGroup har teknologikompetence på de teknologier, markedet har efterspurgt, og der udvikles og tilføjes kontinuerligt teknologikompetencer inden for de områder, som IT InterGroups kunder måtte efterspørge.
For IT-chefer og beslutningstagere er udfordringen i første omgang at kortlægge:
- hvad der er behov for,
- hvordan der skal prioriteres, og
- hvordan der sikres midler til disse aktiviteter.
I den forbindelse har IT InterGroup udviklet et servicekoncept, Identity & Access Management Roadmap (IAMR). Roadmappen er en struktureret fremgangsmåde til succesfuld projektimplementering med udgangspunkt i den enkelte organisations behov og krav.
Målet er at afstemme organisationens IAM aktiviteter med de forretningsmæssige behov. Ved hjælp af IT InterGroups roadmap opnås optimalt udbytte af de erfaringer, IT InterGroup har fået hos større danske og internationale organisationer de seneste 6-7 år.